Hvilken pizza vil du bage?
Du kan altid skifte senere.
Hvilken ovn bager du i?
Guiden tilpasser dej, temperatur og bagetid til din ovn.
Hvordan vil du hæve dejen?
Forfermentering giver mere smag og en lettere kant. Direkte dej er den enkleste.
Hvor meget kraft kræver det, og hvilke maskiner er gode?
Læs mere om metoden
Hvor mange pizzaer?
Vægten af hver kugle bestemmer, hvor stor pizzaen bliver.
Hvornår skal første pizza i ovnen?
Guiden regner baglæns og fortæller, hvornår du skal gå i gang.
Dag
Klokken
Vælg et præcist tidspunkt
Din opskrift
Hvad skal der på pizzaerne?100 pizzaer og én samlet indkøbslisteDet skal du bruge
Biga
Hoveddej
Hele opskriften med tider og fremgangsmåde i samme design som her, klar til at printe eller gemme på telefonen.
Til de meget øvede
Bagerprocenter, gæringsmodel og et produktionsark, du kan printe og hænge op i køkkenet.
Bagerprocenter
Gæring
Gæringen er omregnet til timer ved 18 °C, så alle metoder kan sammenlignes. Modellen regner med, at gæren halverer farten for hver 8 °C koldere. Den klassiske biga får ca. 16 timer ved 18 °C.
Produktionsark
Tidsplan
Med en påmindelse 10 minutter før hvert trin. Virker med iPhone, Android, Google og Outlook.
Sådan gør du
Tryk på cirklen ved et trin for at strege det ud, når det er gjort.
Bagning
Gik noget galt?Se fejlfinding med billederMine bedste tips
Indkøbsliste
Laver du flere slags pizzaer?Saml dem i Min pizzaaften, og få én samlet indkøbsliste til hele aftenenDej og hævning
Hvad er forskellen på biga og poolish?
Biga er tør med ca. 45 % vand og giver den største, letteste kant og den mest markante smag. Poolish er flydende med 100 % vand og giver en mere smidig dej og en mildere smag.
Begge bygger smag op, før den egentlige dej blandes, og begge kræver, at du starter et døgn eller mere før. Forskellen ligger i vandet. Den tørre biga udvikler mere syre og styrke, mens den våde poolish gør dejen blødere og lettere at strække.
Vælg biga, hvis du vil have en høj, luftig contemporanea-kant og har et stærkt mel. Vælg poolish, hvis du vil have en lettere proces og en dej, der er nem at arbejde med.
Er du i tvivl, så start med direkte dej i køleskabet. Den er enklest, og forskellen til en forfermentering er mindre, end mange tror.